/Autoskolen

Hvis du godt kan lide at rode med motorer, knallerter eller andre former for transportmidler - og du har hænderne skruet rigtigt på - så kunne grundforløbet på Autoskolen være noget for dig. Her lærer du om motorer, bremser, gearkasser og styretøj.

Du har på Selandia mulighed for at gennemføre Grundforløbet inden for følgende uddannelser:

Personvognsmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinuddannelsen

Lastvognsmekanikeruddannelsen

Du kan tage alle uddannelserne med EUX. Læs mere om EUX her.

På Selandia har vi specialiseret os i personvognsmekanikeruddannelsen, som er den eneste, der kan gennemføres fuldt ud hos os. Vælger du efter grundforløbet en anden uddannelsesretning, skal du færdiggøre den på en anden skole, og vi kan vejlede dig til de samarbejdsskoler vi har.