Noget for dig?

06.07.2016

Er dit hoved klogt? Er dine hænder skruet rigtigt på? Og kan du lide at tænke kreativt?

Er en erhvervsuddannelse på Selandia noget for dig

Hvis du kan nikke genkendende til disse tre ting, så har vi uddannelsen for dig.
 

Med en erhvervsuddannelse bliver du faglært inden for et bestemt område, og du kobler det boglige med praktisk arbejde. På uddannelsen mixer du undervisning og praktisk arbejde på skolen med erfaring fra den virkelige verden i en virksomhed. Efter endt uddannelse åbner du dørene til faglærte jobs i det private erhvervsliv, du kan videreuddanne dig, eller du kan få en fremtid som selvstændig, hvor du er din egen chef.

Du kan også kombinere en af vores uddannelser med en EUX – det giver dig endnu flere muligheder. Her får du fag på gymnasialt niveau, og dermed direkte adgang til videregående uddannelser. Læs mere om EUX her.


Hvordan er uddannelsens opbygning? 
En erhvervsuddannelse er bygget op af 1 eller 2 grundforløb og en hovedforløbsperiode, der veksler mellem praktik i en virksomhed og skoleperioder. Grundforløb 1 er målrettet elever, der starter direkte efter folkeskolen, mens Grundforløb 2 er obligatorisk for alle og retter sig mod én konkret uddannelse.


Til dig der ikke kommer direkte fra folkeskolen
På Selandia kan du vælge mellem mere end 100 forskellige uddannelser.
Prøv uddannelsesvælgeren her.

Er du under 25 år, og er det mere end et år siden, at du afsluttede 9.- eller 10. klasse?  Så for at du kan starte på en erhvervsuddannelse, skal du leve op til ét af følgende krav:

  • Afgangsbevis med minimum 02 i dansk og matematik
    eller
  • Eksamensbevis – dansk og matematik trin 4 forberedende voksenundervisning (FVU)
    eller
  • En aftale med en virksomhed om en praktikplads

Er du over 25 år, og vil du gerne i gang med din drømmeuddannelse, skal du leve op til ét af følgende krav, for at du kan starte:

  • Afgangsbevis med minimum 02 i dansk og matematik
    eller
  • Eksamensbevis – dansk og matematik trin 4 forberedende voksenundervisning (FVU)
    eller
  • En aftale med en virksomhed om en praktikplads
    eller
  • Du har mere end to års relevant erhvervserfaring


Er dit karaktergennemsnit ikke højt nok, kan du stadig blive optaget på din drømmeuddannelse. Du skal møde op og bestå en optagelsesprøve på Selandia. Læs mere her. 

Du kan læse meget mere om optagelseskrav og uddannelsernes forløb her.  

Få en oversigt over alle vores uddannelser her.


Sådan tilmelder du dig
Har du allerede fundet din drømmeuddannelse, så klik her for at blive optaget uddannelsen. 
 

Test dig selv eller få personlig vedledning
Har du en ide om, hvad du gerne vil være? Men er du stadig lidt i tvivl? Test dig selv og se, hvilken uddannelse, der passer til netop dig. Klik her.

Du kan også få personlig vejledning. Ring til én af vores Uddannelses- og erhvervsvejledere. Du finder dem her. Eller kontakt den centrale Uddannelses- og erhvervsvejledning på 5856 7000, mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 9.00 - 14.00 eller tirsdag kl. 9.00 - 12.00.