Jesper: Gør det for dig selv

26.12.2017

Var du også en af dem, der havde alt muligt andet i hovedet på din første uddannelse? Læs hvordan Jesper fik styr på drømmene.

Jespers råd til dig, der drømmer om noget nyt: Gør det for dig selv!

Tilmeld dig nu!

Start på din drømmeuddannelse allerede den 15. januar.

Tilmeld dig nu!
Sidste frist for tilmelding er den 11. januar.

Ingeniør, sygeplejerske, anlægsgartner, lærer og leder. Alt det har 37-årige Jesper Jøhnk Jensen lavet i sin karriere indtil nu. 

Som barn drømte Jesper om at blive dyrlæge. Drømme har han altid haft, og han er gået efter dem:

- Jeg synes faktisk, det er en kæmpe fordel at sadle om, hvis du har nye drømme. Jeg er blevet stærkere af at have prøvet så meget i en tidlig alder. Jeg har været med til alt lige fra at lave tekniske matematiske formler som ingeniørstuderende til at skifte ble på gamle fru Andersen.

Han fortsætter:

- Det er en styrke at mærke efter og gå efter det, du brænder for. Og efter jeg havde arbejdet et par år som sygeplejerske, havde jeg brug for noget andet. Jeg ville gerne skabe noget med hænderne, og have et alsidigt job med mange muligheder, hvor jeg kunne arbejde uden for i det naturlige lys. Derfor blev jeg anlægsgartner.

Vild med at arbejde under åben himmel? Tjek vores uddannelser på ZBC Jernbjerggaard.

Gør det for din egen skyld
Jesper fik ikke det bedste gennemsnit i gymnasiet, for han var ung og havde alt muligt andet i hovedet, men han fik rigtig gode karakterer på både sygeplejerske- og anlægsgartneruddannelsen:

- Du skal unde dig selv, at gøre det du brænder for. Da jeg først begyndte at gå efter de ting, steg karaktererne også. Og ja, det er altid usikkert at starte på noget nyt, men hvis du virkelig vil noget, og er villig til at arbejde for det, så lykkes det også. Det er uanset, hvilken rygsæk du har med dig. Der er aldrig noget, der er spildt. Alt vi oplever bliver puttet om i rygsækken, det skal vi huske på, når vi bliver i tvivl.

Vil du også noget nyt og have flere ting i rygsækken? Men er du i tvivl om hvad? Så test dig selv og find svaret her.

Selvom du ikke altid har fået de bedste karakterer før, kan du sagtens være rigtig god til et håndværk. Det hele handler om at brænde for det. Ved du, hvad du brænder for? Så start allerede 15. januar. Tilmeld dig her.
Sidste frist for tilmelding er den 11. januar.