Fejlmeddelelse

Notice: Undefined property: stdClass::$field_type i include() (linje 20 af /app/sites/all/themes/selandia/templates/nodes/node--article.tpl.php).

Læsevejledning og hjælp for ordblinde

Er du ordblind, eller har du svært ved at læse eller stave? Så tilbyder Selandia at hjælpe dig.

Ordblindhed, heldigvis findes der mange hjælpemidler

Her på siden finder du en masse viden om ordblindhed, om it-hjælpemidler, og om hvordan du tager en uddannelse som ordblind. For at gøre det lettere for dig at blive dét, du gerne vil, kan vi måske tilbyde dig særlig hjælp. Det kalder vi Specialpædagogisk Støtte (SPS). Før du kan få SPS, skal vi sikre os, at det er den indsats, der vil hjælpe dig mest. Du kan læse om kravene her.

Et liv som ordblind

Du kan læse om ordblindhed og hjælpemidler mange steder, men Selandias læsevejledere vil gerne anbefale sitet "Et liv som ordblind", som har samlet alt hvad der er vær at vide om ordblindhed, bl.a. en virkelig god oversigt over hvilke IT-hjælpemidler der findes.

Ordblindeundervisning

På Selandia kan vi afklare, om du er ordblind, og vi kan i givet fald søge SPS-midler til IT programmer og evt. støttetimer til den daglige skolegang, men vi tilbyder ikke decideret ordblindeundervisning. Der findes dog flere steder i Slagelse og omegn, der har tilbud om særlgt tilrettelagt ordblindeundervisning. Kontakt evt. et af følgende steder: CSU (Slagelse), VUC (Slagelse, Korsør og Ringsted), AOF (Slagelse).

Eksamensangst?

Først og fremmest er det vigtig at huske på, at det er helt normalt at være nervøs i forbindelse med eksaminer. Nogle har dog meget svært ved at styre deres nervøsitet. I alvorlige tilfælde skal man prøve at få hjælp via sin studievejleder, men nogle kan også hjælpe sig selv og have glæde af appen Eksamenshjælp, som fås både til Iphone og Android.

 

YouTube site for ordblinde

 Gode informationer serveret med humor!

 

Nyt i forhold til talblindhed

Som tidligere skrevet så er talblindhed (også kaldet Dyskalkuli) efterhånden blevet en anerkendt diagnose på linje med ordblindhed, men den har ikke tidligere kunne udløse sps. Det er nu ændret. En ny officiel elektronisk test til at afdække talblindhed er under udarbejdelse. Den er ikke færdig endnu, men vi har i den mellemliggende periode fået lov til at teste med nogle af de tests, man kan finde på Internettet, og på baggrund af disse søge om støttetimer. Der findes altså stadigvæk ikke særligt udviklede redskaber (a la CD-ORD programmerne til ordblinde), så det vi kan søge om at få til de talblinde elever er udelukkende støttetimer, som afdelingerne selv skal læse med eleverne.

Definition på talblindhed

Dyskalkuli er en funktionsnedsættelse, der kan have negativ indvirkning på den berørtes uddannelses- og arbejdsliv. Tilstanden drejer sig om tilbagestående regnefærdigheder, som ikke modsvares af tilsvarende tilbagestående færdigheder på andre felter.

De specifikke regnevanskeligheder omfatter påfaldende vanskeligheder med at forstå og håndtere basal talbehandling såsom at sammenligne tal og antal i mængder eller tælle små antal genstande. I forlængelse heraf er der påfaldende vanskeligheder ved addition, subtraktion, multiplikation og division.

Tilstanden omfatter ikke nødvendigvis vanskeligheder med mere abstrakte matematiske færdigheder i algebra, trigonometri, geometri og komplekse beregninger.

Vi taler ikke om dyskalkuli, hvis baggrunden for vanskelighederne er mental retardering eller mangelfuld skolegang. Dog kan tilstanden omfatte kognitive problemer som mangelfuld semantisk hukommelse og arbejdshukommelse.

Kilde: folkeskolen.dk

Dyscaltulatoren - en app til talblinde

 

Test din egen læsefærdighed hurtigt og enkelt

Test dig selv, og find ud af, hvor godt du læser på selvtest.dk.Når du har taget testen, vil du få forslag til, hvilken undervisning, der passer bedst til dine behov.Testen er udviklet af Center for Læseforskning i København.

 

Kendte ordblinde

Se en video om kendte ordblinde, der har bevist, at du sagtens kan blive til noget stort, selvom du er ordblind:

De fire læselove - og hvad du kan bruge dem til

Læseforsker Elisabeth Arnbak har skrevet de fire læselove, der skal hjælpe ordblinde, eller andre der har svært ved at læse eller stave, med at blive bedre til at læse.

De fire læselove lyder sådan her:

 

§ 1. Læselov:

Du må ikke gå i gang med at læse, før du har gjort din hjerne parat til at lære nyt!

Aktiver din forforståelse

§ 2. Læselov:

Du skal vide, hvad du skal bruge teksten til, før du læser!

Skab et læseformål

§ 3. Læselov:

Du må ikke springe ord og begreber over, du ikke forstår!

Eller: du skal notere ned, hvad du ikke forstår

§ 4. Læselov:

Du skal tekstens viden til din egen!

Ved hjælp af notater.

 

Vil du være bedre til at læse?

Så skal du læse meget! På hjemmesiden letbog.dk kan du downloade lydbøger  - og det er helt gratis!

 

Introduktionsvideoer til CD-Ord

Læs mere på MV-Nordics hjemmeside

Ny hjemmeside hjælper med mobillæsning

Kan mobilteknologi kompensere for læsevanskeligheder? Mange oplever læsevanskeligheder i deres hverdag og arbejdsliv, og det hæmmer i høj grad deres udfoldelser og betyder, at de må udvikle strategier for at klare hverdagen uden at kunne læse. I projekt Mobillæsning afprøves nye billige og fleksible mobile teknologier, der kan hjælpe personer med læsevanskeligheder til at kompensere for deres læseproblemer. Erfaringer fra forløbet evalueres og formidles til interesserede organisationer og enkeltpersoner. Læs mere på Mobillæsning.
 

DANSK SPROGNÆVNs app gør grammatik let at forstå

Med appen Dansk Sprognævn kan du få hjælp til de mest typiske dansksproglige udfordringer, fx grammatik, tegnsætning, kommasætning, endelser, ordklasser, ét eller flere ord, ligger eller lægger, nogen eller noget og en række andre områder. Du kan både få app'en til IPhone og Android telefoner.

Tale til tekst & tekst til tale

Mulighederne for at få hjælp med både at skrive og få læst op er efterhånden mangfoldige. Herunder kan du se nogle eksempler:

Dictus - tale til tekst til Android telefoner

Dragon Dictation - tale til tekst på IPhones

Robobraille.org - få oversat et tekstdokument til en mp3-fil

Jamen, det er da ligetil!

Vil du gerne følge med i, hvad der sker rundt omkring i verden? Men har du brug for nyheder, der er lettere at gå til? Så kan du bruge hjemmesiden ligetil.dk. Ligetil er en hjemmeside med nyheder og temaer, der er skrevet for mennesker, der har svært ved at læse. Artiklerne er skrevet i et klart og enkelt sprog. Svære ord og begreber bliver forklaret, og læserne får noget at vide om baggrunden for de enkelte nyheder.
Der hører tv-klip med til en del artikler og nyheder. Sommetider er der sat nyhedsgrafik ind. Det er en tegning, der på en let måde forklarer for eksempel svære tal. Siden rummer også quizzer og opgaver.