Mød de nye lærlinge på Byggeri- & Teknologi

Ved Åbent hus den 27. april kan interesserede virksomheder og mestre møde de nye lærlinge fra Bygge- & Anlægsskolen, Teknik- & Metalskolen og El- & Dataskolen.

Den 27. april får du og din virksomhed en unik mulighed, når vi holder Åbent hus på Byggeri- & Teknologi på Bredahlsgade 1B. Fra klokken 14.00 til kl. 17.00 kan du møde de nye lærlinge i værkestederne, se resultaterne af elevernes unikke projektopgaver og tale med både elever, faglærer og uddannelseschefer.

På dagen kan du også møde leverandører som fremviser det nyeste grej indenfor værktøj, maskiner og de nyeste materialer fra de forskellige brancher.

Hjælp til alt det praktiske
Når du har mulighed for at møde de nye lærlinge, står vores praktikkonsulenter naturligvis også klar til at hjælpe med alt det praktiske omkring uddannelsesaftaler eller praktiskpladsaftaler.   

Praktikkonsulenterne er klar til at guide og informere dig eller din virksomhed om mulighederne ved de forskellige uddannelsesaftaler - og ikke mindst om det økonomiske og praktiske omkring uddannelsesaftaler med vores elever.

Du kan allerede nu læse mere om elev- og uddannelsesaftaler her.