Fra murer til civilingeniør

19.10.2016

Der findes mere end én vej til drømmejobbet. Læs Lars' historie her.

Lars Hansen udannede sig til murer på Selandias Bygge og Anlægsskole - Nu arbejder han som civilingeniør.

Vil du også tænke ud af boksen?

Byg din uddannelse op på praktisk erfaring. Din drøm kan opnås på mange måder.

Søg om optagelse allerede nu på optagelse.dk.

-Det var ikke let at vælge uddannelse. Ligesom rigtig mange andre var jeg også i tvivl. For tænk, hvis jeg valgte det forkerte? Min skolevejleder prøvede ihærdigt at få mig til at vælge HTX, fordi han mente, at jeg var for klog til at blive murer. Det synes jeg er noget mærkeligt noget at sige, så det stoppede mig ikke, og jeg valgte at uddanne mig til murer. Det er jeg virkelig glad for i dag, fortæller Lars, civilingeniør, Rambøll Aarhus.

Lars’ uddannelsestur startede efter 9. klasse. Han havde en drøm om at blive bygningsingeniør, men vidste ikke helt konkret, hvad det indebar. Udgangspunktet for Lars var at have en anden indgangsvinkel, end en studentereksamen, fordi han var træt af bøger og lektier. Det eneste han var sikker på var, at hvis han havde en forståelse for, hvordan man bygger, ville han blive en bedre bygningsingeniør.

-Jeg valgte at uddanne mig til murer for netop at få en forståelse af det fysiske byggeri. Derudover forhørte min far sig blandt nogle bygningsingeniører om, hvorvidt en håndværksbaggrund ville være et plus, hvilket de alle bekræftede.

De andre spurgte mig, når de var i tvivl
Da Lars efterfølgende læste videre til ingeniør på universitetet, var han nervøs for om hans studiekammerater ville være dygtigere end ham. Men kammeraterne begyndte at spørge ham til råds, fordi han havde været ude i det rigtige erhvervsliv, og havde den praktiske erfaring fra mureruddannelsen.

Flere muligheder med EUX

Du kan også tage din uddannelse med EUX – så holder du alle muligheder åbne. Du kan efter uddannelsen både arbejde praktisk med dit fag, eller du kan søge ind på en videregående uddannelse.

Læs mere om EUX.

Før det første spadestik er taget i en byggesag, skal alle beregninger, tegninger og tanker være gennemtænkt til punkt og prikke. For Lars er det en stor tilfredsstillelse, når han løser problemstillinger til tiden, og når han ser, at hans beregninger og tegninger er brugbare til byggeri.

-Som det er nu, har jeg en rigtig god forståelse for de udfordringer, som opstår på byggepladser, fordi jeg er murer. Samtidig kan jeg eftervise bygningers holdbarhed i kraft af, at jeg er uddannet bygningsingeniør, fortæller Lars.

Han fortsætter:

-Ud over det kommer der skrappere og skrappere krav til, hvordan bygninger skal eftervises, hvorfor bygningsingeniører er efterspurgte. Når man har erhvervserfaring fra byggebranchen, som for eksempel murer, er det udelukkende et plus. Jeg har også muligheden for at justere min kurs undervejs. Jeg kan blive projektleder på store byggepladser, starte egen virksomhed eller blive teknisk rådgiver i et forsikringsselskab. En erhvervsuddannelse låser mig ikke til én ting, viften er bred og det er jeg glad for.