Fejlmeddelelse

Notice: Undefined property: stdClass::$field_type i include() (linje 20 af /app/sites/all/themes/selandia/templates/nodes/node--article.tpl.php).

Praktikcenter

Praktikcentret hjælper dig videre med din erhvervsuddannelse.

Hvis du har problemer med at finde en praktikplads, kan du blive tilknyttet praktikcentret på Selandia. Praktikcentret giver dig en unik mulighed for at komme godt i gang med din uddannelse, selv om du ikke har en praktikplads. Hvis du ikke har en uddannelsesaftale på plads 30 dage efter, at de har bestået grundforløbet, kan du med hjælp fra praktikcenteret begynde din praktiktid i praktikcentret.

Skolepraktikordningen fungerer på samme måde som et ganske almindeligt praktikforløb. Uddannelsestiden er den samme, og du skal bestå dine eksamener på lige fod med dem, der er i ordinær praktik. På mange måder svarer det at være elev i praktikcentret til at være ansat som elev/lærling i en virksomhed. Her har du også mulighed for at skræddersy din praktik, så du får prøvet forskellige steder af. Selv om du er i skolepraktik, skal du aktivt søge praktikplads hos en virksomhed.

Selandia udbyder følgende uddannelser med skolepraktik:

  • Murer og flisemontør
  • Tømrer
  • Elektriker
  • Lager- og terminal
  • Anlægsgartner
  • Gastronom
  • Personvognsmekaniker

Selandia har samarbejdsaftaler om at gennemføre skolepraktik på:

EUC Sjælland:

  • Bygningsmaler
  • Smede


Roskilde Tekniske Skole:

  • Industritekniker


ZBC i Næstved og Ringsted:

  • Uddannelser på handelsskolen

 

Kom i mål med praktikcentret 
Målet med praktikcentret er at føre dig frem til en afsluttet uddannelse i det fag, du har valgt. Forhåbentligt bliver dit ophold af midlertidig karakter, idet vi håber, at du i løbet af uddannelsestiden finder dig en elev-/læreplads i en virksomhed indenfor dit fag. Der er i praktikcentret ikke tale om ansættelsesforhold - men et tilbud. Det betyder også, at der ikke er 3 måneders prøvetid, men at der reelt er tale om prøvetid i hele perioden.

Hvad skal jeg kunne for at kunne komme i praktikcenter? 
Du skal leve op til de såkaldte EMMA-kriterier for at kunne komme i praktikcentret. 
 
EMMA- kriterierne: 
E: Egnethed 
M: Mobil fagligt 
M: Mobil geografisk 
A: Aktivt søgende

Det betyder, at du gennem hele dit praktikcenter-forløb skal være motiveret, arbejde godt, suge læring til dig, aktivt søge efter en læreplads ude i 'den virkelige verden' og være fleksibel. Det er desuden vigtigt, at du holder dig for øje, at du i hele forløbet er registreret som praktikpladssøgende og har en synlig profil på www.praktikpladsen.dk
 
Du kan læse mere om EMMA-kriterierne og hvad der kræves af dig i Skolepraktikhåndbogen, som du finder via dette link: Skolepraktikhåndbogen


Hvad vil det sige at være Praktikcenter?

  • Der er tale om en selvstændig del af Selandia med selvstændig ledelse og administration og med et praktikcenterudvalg bestående af repræsentanter fra lokale uddannelsesudvalg i godkendte uddannelser.
  • Der skal planlægges et samlet forløb for elever optaget til praktikuddannelse i praktikcentret. Forløbet kan omfatte korte aftaler, delaftaler, kombinationsaftaler, praktik i udlandet og i begrænset omfang virksomhedsforlagt undervisning samt undervisning på Selandia.
  • Der skal udføres praktikpladsopsøgende arbejde over for godkendte og især ikke-godkendte virksomheder.
  • Der skal være fagligt og pædagogisk bæredygtigt uddannelsesmiljø med sikring af forsvarlig kvalitet.
  • Der skal samarbejdes med erhvervsskoler, som ikke er godkendt som praktikcenter. Dette gør Selandia allerede i stort omfang.

 

Har du spørgsmål? 
Så kontakt den administrative koordinator Anette Hinge (e-mail) for mere information om praktikcenteret på Selandia.