Vil du på gourmetkursus den 28/2?

08.02.2018

Kunne du tænke dig at lære mere om teknikken Sous Vide, lækre madbrød eller vin så englene syger?

ZBC Gourmetskolen er professionel viden til private.

Du kan komme på ZBC Gourmetskolen onsdag den 28. februar kl. 17-21 på en af ZBC’s skoler i Ringsted, Slagelse eller Roskilde. Se de tre gourmetkurser her:

Imponer med Sous Vide

Teknikken, hvor du langtidsvarmer kød mm. i vandbad, så du altid opnår den perfekte konsistens, mørhed, farve, saft og ikke mindst smag.

På Sous Vide kurset lærer du at forberede kød og fisk til Sous Vide og hvor lang tid, det skal tilberedes og ved hvilken temperatur. Du lærer også at lave en lækker sauce til kødet.

Efter kurset er det slut med at servere overstegt kød til dine gæster. Vi slutter kurset af med at spise vores egne lækre produkter.

Gourmetskolen tilbyder kurset Sous Vide på:

ZBC Slagelse, Valbyvej 69 B

ZBC Roskilde, Maglegårdsvej 8

ZBC Ringsted, Ahorn Allé 3-5

Tilmeld dig her.
 

Madbrød - Brød er ikke bare brød!

Vi går ”back to basics”, hvor du lærer at arbejde med surdeje og poolish. Brødet bliver bagt i stenovn, og vi holder fokus på smag og funktionalitet.

Vi gør op med myten om, at surdej er ”svært”, for det er det bestemt ikke.

Vi fokuserer på bagværk med højt indhold af fuldkorn og ellers få, men gode ingredienser i Madbrødene.

Gourmetskolen tilbyder kurset Madbrød på:

ZBC Ringsted, Ahorn allé 3-5

ZBC Roskilde, Maglegårdsvej 8

Tilmeld dig her
 

Vin – så englene synger!

Vi gennemgår de vigtigste områder i Bordeaux og smager vine fra disse områder. Vi lægger vægt på de forskellige smagsprofiler/-nuancer og hvilken mad, vi kan servere til ud fra den stilart, som vinen har.

Det hele ender ud i, at vi spiser lidt mad for at se om smagene passer sammen.

Gourmetskolen tilbyder kurset Vin på:

ZBC Slagelse, Valbyvej 69 B - tilmeld dig her


Gourmetskolen – professionel viden til private

På Gourmetskolen får du professionel viden fra vores dygtige faglærere, som du kan bruge hjemme i dit eget køkken. Lige meget om du er nybegynder eller passioneret gourmet entusiast, vil du få en masse med hjem, som du kan bruge, når du skal imponere dine middagsgæsterne, eller pifte hverdagsmaden lidt op.

Prisen er stadig kun 300 kr. inkl. råvarer.

Du kan læse mere om Gourmetskolen lige her:  www.gourmetskolen.dk

Vi håber, vi ses til en sjov og lærerig aften i gastronomiens tegn.